Helårs udestue: isolering, varme og krav i BR18

Indhold · 11 afsnit

1. Hvornår er en udestue en helårs udestue?
2. Opvarmning af udestue: de regler, der styrer projektet
3. Udestue isoleret efter tabel 2
4. 22 %-reglen: regn efter, før du vælger glas
5. Varmetabsrammen og energirammen
6. Kan du sætte varme i en eksisterende udestue?
7. Afstand, etageareal og redningsåbninger
8. Helårs udestue ved sommerhuset
9. Det driver prisen på en helårs udestue
10. Tjekliste til en helårs udestue
11. Kilder

En helårs udestue er en udestue med varme, så du kan bruge den hele året. Efter reglerne er den ikke en udestue, men en tilbygning. Den kræver byggetilladelse og skal opfylde energikravene i BR18 kapitel 11, ligesom en tilbygning i mursten eller træ. Glasset er det svære. Har udestuen glasvægge og glastag, kan du typisk ikke bruge de faste U-værdier i BR18, og så skal varmetabet regnes igennem. Det påvirker både valget af glas, isoleringen af gulv og tag og prisen.

Hvornår er en udestue en helårs udestue?

Bolius skriver, at en udestue i myndighedernes forstand er uopvarmet og adskilt fra huset med en ydervæg og en yderdør. Er den opvarmet, er den en tilbygning med alle krav til beboelse. Bolius skriver også, at en udestue med varme skal registreres i BBR som en tilbygning.

Udestuen tæller med i husets etageareal (BR18 § 455, stk. 1). Når den opvarmes, indgår den også i det opvarmede etageareal, som energikravene regnes ud fra (BR18 § 256, nr. 3). Forskellen på en uopvarmet havestue og en helårs udestue gennemgår vi i artiklen om udestue.

Opvarmning af udestue: de regler, der styrer projektet

Rul til siden for flere kolonner →

Tilbygninger må vælge mellem tre veje: energirammen, U-værdierne i bilag 2, tabel 2 eller varmetabsrammen i § 272 (BR18 § 271). Bolius forklarer det på samme måde: kravene kan opfyldes via minimumskrav til de enkelte bygningsdele eller via en samlet beregning.

Udestue isoleret efter tabel 2

Bruger du tabel 2, skal hver bygningsdel mindst have disse U-værdier. U-værdien er varmetabet i W/m²K. Jo lavere tal, jo bedre isoleret.

Rul til siden for flere kolonner →

Kilde: BR18 bilag 2, tabel 2. Skillevæggene gælder mod rum med mindst 5 °C temperaturforskel.

Tabellen har lempeligere værdier for rum, der opvarmes til mellem 5 og 15 °C. Om en udestue, du kun vil holde frostfri, kan bygges efter den kolonne, har vi ikke fundet beskrevet. Afklar det med kommunen, før du lægger dig fast.

Vinduer og glasvægge har deres eget krav. De skal have en energibalance på mindst 0 kWh/m² pr. år, og ovenlysvinduer og glastage mindst 10 kWh/m² pr. år (BR18 § 258, stk. 1). Energibalancen regnes ud fra vinduets solvarmetransmittans og U-værdi. Spørg leverandøren efter tallet.

22 %-reglen: regn efter, før du vælger glas

Her går de fleste glasprojekter galt. BR18 § 271 tillader kun tabel 2, hvis det samlede areal af yderdøre og vinduer, herunder ovenlys, glasydervægge og glastage, højst er 22 % af det opvarmede etageareal.

Et eksempel: En helårs udestue med 20 m² opvarmet etageareal må højst have 4,4 m² vinduer og døre, hvis tabel 2 skal bruges. En udestue med glas i tre sider og glastag har langt mere. Vi læser reglen sådan, at procenten regnes af tilbygningens opvarmede etageareal. Få det bekræftet af den, der laver energiberegningen.

Varmetabsrammen og energirammen

Ligger glasarealet over 22 %, er der to muligheder:

• Varmetabsrammen (§ 272). Tilbygningens samlede varmetab må ikke blive større, end hvis den var bygget med U-værdierne i tabel 2. Rammen omfatter kun tilbygningen, men 50 % af det tidligere varmetab gennem den facade, tilbygningen dækker, må medregnes. Vinduer indregnes som de reelle vinduer eller med en U-værdi på 1,2 W/m²K (§ 273).
• Energirammen (§ 271). Kravet gælder kun tilbygningen, men beregnes på grundlag af hele bygningens areal.

Rammen ser på det samlede varmetab. Mere glas skal derfor opvejes andre steder, fx med bedre isolering af gulv og tag eller bedre ruder. Beregningen laves typisk af en rådgiver. Læs om, hvad en rådgiver kan hjælpe med, i artiklen om arkitekt til tilbygning.

Kan du sætte varme i en eksisterende udestue?

Mange gamle udestuer er bygget uden isolering. Bolius skriver, at hvis du laver opvarmning i udestuen, skal den registreres i BBR som en tilbygning, og så skal den leve op til flere krav, fx om isolering. I praksis betyder det, at gulv, tag og glas skal op på tabel 2 eller regnes efter en af rammerne.

BR18 § 5, stk. 1, nr. 3 fritager ombygninger af enfamiliehuse fra byggetilladelse, men kun når huset hverken får mere etageareal eller en væsentligt ændret anvendelse. Om det at varme en godkendt udestue op tæller som en væsentlig anvendelsesændring, har vi ikke fundet afklaret. Spørg kommunen, før du sætter en radiator ind. Læs mere i artiklen byggetilladelse til udestue.

Afstand, etageareal og redningsåbninger

En helårs udestue skal overholde de samme regler som andre udestuer. Den skal holde mindst 2,5 m til skel ved parcelhuse og 5,0 m til nabo og sti ved sommerhuse (BR18 § 179), og den tæller med i bebyggelsesprocenten. Bolius skriver desuden, at der ikke må være redningsåbninger fra bagvedliggende rum, der kun fører ud i udestuen. Et soveværelse bag udestuen skal altså have en anden vej direkte ud i det fri.

Helårs udestue ved sommerhuset

Tilbygninger til sommerhuse følger bilag 2, tabel 4 (BR18 § 283). Kravene er lempeligere: ydervægge 0,25, loft og tag 0,15, terrændæk 0,15 og vinduer, yderdøre, glasvægge og glastage 1,80 W/m²K. Værdierne gælder kun, hvis vinduer og yderdøre højst udgør 30 % af det opvarmede etageareal. Ellers må det samlede varmetab ikke blive større (BR18 § 284).

Det driver prisen på en helårs udestue

Vi har ingen dokumenteret pris pr. kvm for udestuer, så vi skriver ingen. Prisen drives af:

• Glasarealet. Over 22 % kræver det en beregning og ofte bedre ruder.
• Isoleringen. Gulv, tag og eventuelle faste vægge skal op på tabel 2 eller regnes ind i rammen.
• Varmekilden. Radiator, gulvvarme eller varmepumpe skal planlægges fra start.
• Rådgivning. Energiberegning, tegninger og ansøgning.
• Fundamentet. Et opvarmet gulv skal isoleres, og fundamentet har sit eget linjetab i tabel 2.

Fordi en helårs udestue efter reglerne er en tilbygning, kan prisberegneren bruges som et groft udgangspunkt. Den regner med 20.000 til 25.000 kr. pr. kvm (Bolius, Home og en tegnestue). Tag tallet med forbehold: glasarealet er større end i de tilbygninger, tallet bygger på. Hvad tallet dækker, kan du se i artiklen om tilbygning pris. Den sikreste pris får du ved at bede om tilbud på samme beskrivelse.

Tjekliste til en helårs udestue

1. Beslut, hvor varm udestuen skal være, og hvordan den skal varmes op.
2. Regn glasarealet i procent af det opvarmede etageareal.
3. Vælg vej: tabel 2, varmetabsrammen eller energirammen.
4. Bed om vinduernes energibalance og U-værdi fra leverandøren.
5. Tjek afstand til skel, bebyggelsesprocent og redningsåbninger.
6. Søg byggetilladelse med tegninger og energidokumentation.
7. Planlæg forløbet med forløbsplanen.

Overblikket over udestuer og havestuer finder du på udestue-siden.

Kilder

Hentet og læst af Redaktionen på tilbygningraad.dk. Senest gennemgået 1. oktober 2026.

1. Bolius: Værd at vide om udestuer, regler og inspiration (ajourført 13. juni 2023)
2. Bolius: Hvad skal du stille op med den gamle udestue? (ajourført 19. maj 2020)
3. Bolius: Køreplan til din nye tilbygning (ajourført 21. januar 2022)
4. BR18 §§ 251 til 256, energikrav og definitioner (hentet 1. oktober 2026)
5. BR18 § 258, vinduers energibalance (hentet 1. oktober 2026)
6. BR18 §§ 271 til 273, energikrav til tilbygninger (hentet 1. oktober 2026)
7. BR18 bilag 2, U-værdier og linjetab (hentet 1. oktober 2026)
8. BR18 §§ 283 til 286, sommerhuse (hentet 1. oktober 2026)
9. BR18 §§ 297 og 298, klimapåvirkning (hentet 1. oktober 2026)