Indhold · 8 afsnit
Kort fortalt
- Murermestervillaen er helstøbt og kan være svær at bygge til uden at ødelægge helheden (Bolius).
- Vælg mellem en tilbygning, der viderefører tegl og mursten, og en enkel tilbygning i andre gode materialer.
- Lad vinduernes format, taghældningen eller detaljer fra huset gå igen.
- Tjek lokalplanen: den kan have bestemmelser om bevaring, materialer og tagform.
En tilbygning til en murermestervilla lykkes bedst, når den er enkel og tager noget med fra huset: tegl, røde mursten, hvide vinduer eller taghældningen. Bolius skriver, at villaen er så helstøbt i form og arkitektur, at den kan være svær at bygge til uden at ødelægge helheden. Derfor er der to veje: en tilbygning, der viderefører husets materialer, eller en afdæmpet tilbygning i andre gode materialer med samme klare former. Tjek altid lokalplanen først. Den kan have bestemmelser om bevaring, materialer og tagform.
Kend dit hus
"Murermestervilla" er ikke en arkitektonisk stil, men en betegnelse for solide, murede huse fra en bestemt periode. Bolius skelner mellem den klassiske villa fra 1915 til 1930 og villaen fra 1950'erne.
| Kendetegn | Klassisk, 1915 til 1930 | 1950'erne |
|---|---|---|
| Etager | 1½ eller 2 plan | 1½ plan med udnyttet tagetage |
| Tag | Rødt tegltag, høj rejsning, ofte halvvalmet | Rødt saddeltag af tegl, ca. 45 grader |
| Facade | Røde mursten, muret gesims | Røde eller gule blødstrøgne sten |
| Vinduer | Hvidmalede trævinduer, ofte med sprosser | Hvidmalede vinduer med større ruder |
| Plan | Næsten kvadratisk om en central skorsten | Stor stue og mindre spisestue |
| Kælder | Fuld kælder | Fuld kælder og hævet stueplan |
Kilde: Bolius, "Bliv klogere på murermestervillaen" (marts 2025) og "Bliv klogere på 1950'ernes murermestervilla" (maj 2025).
Den klassiske villa er bygget efter idealer fra Bedre Byggeskik, en forening af arkitekter fra 1915, som lavede forslag til velproportionerede facader og placering af vinduer, døre, kviste og karnapper. Det er de proportioner, en tilbygning kan komme til at forstyrre.
Hvor skal tilbygningen ligge?
Bolius nævner tre placeringer for 1950er-villaen:
- I forlængelse af huset, hvis grunden giver plads
- Forskudt lidt til den ene side
- Vinkelret på huset
Placeringen påvirker både udtryk og pris. Bolius skriver, at en tilbygning i forlængelse af huset ofte er billigere end en vinkelret, fordi tagkonstruktionen bliver enklere. Hvert hjørne gør tilbygningen dyrere.
Husk også afstanden til skel. Ved et fritliggende hus skal der være mindst 2,5 m fra tilbygningen til naboskel og sti, og ingen del må være højere end 1,4 gange afstanden til skellet (BR18 § 177). På en smal villagrund kan det alene afgøre, hvor tilbygningen kan ligge.
Tænk også på lyset. Tilbygningen må ikke tage lyset fra stuerne, og Bolius peger på, at gamle villaer har gesimser og murkroner, der kaster skygger, som en ny bygning bør tage højde for.
Ligne huset, eller ej?
Bolius beskriver to veje for en tilbygning til et ældre hus.
Videreføre huset. Samme mursten, samme tegl, hvide vinduer og samme taghældning. Det giver en tilbygning, der ser ud, som om den altid har været der. Ved et nyt tag på villaen anbefaler Bolius tegl eller skifer, ikke eternit eller sorte glaserede tegl, og det samme hensyn gælder tilbygningen.
Et andet udtryk. En tilbygning i træ, zink eller glas kan også fungere. Bolius anbefaler for 1950er-villaen få, men gode naturmaterialer, og at de enkle former og proportioner fastholdes. Lad noget fra huset gå igen.
Tjekliste for sammenhæng
Vil du bygge i træ, så læs tilbygning i træ.
Havestue eller udestue
Bolius skriver, at mange murermestervillaer fik bygget havestuer til, og at de i 1970'erne og 1980'erne ofte kom tilbage som klodsede udestuer, der står i kontrast til de gamle, elegante havestuer. I dag bygges der igen mange glastilbygninger og havestuer, og de bliver ofte isoleret, så de kan bruges hele året. En opvarmet glastilbygning er en tilbygning med de samme energikrav som andre, og med meget glas skal varmetabet regnes samlet. Læs mere under udestue, før du vælger glas frem for mur.
Byg lidt om, når du bygger til
Bolius skriver, at man næsten ikke kan bygge til uden også at bygge lidt om. I en murermestervilla er det oplagt: stuerne og køkkenet er adskilt, og 1. salen har ikke altid de rum, en moderne familie ønsker sig. Bolius nævner fx en åben forbindelse mellem køkken og en af stuerne eller at lægge de to stuer sammen. Få en faglig rådgiver med, så ændringerne følger husets oprindelige udtryk. Læs mere om arkitekt til tilbygning.
Mangler du plads på 1. sal, kan en kvist være et alternativ til at bygge ud. Den ændrer dog tagfladen, så den kræver samme omtanke, se kvist.
Regler at tjekke først
- Lokalplan. Bolius skriver, at en lokalplan kan fastlægge tagformer, materialer, farver og bestemmelser for bevaringsværdige bygninger. Mange murermestervillaer ligger i ældre villakvarterer, så læs planen grundigt, se lokalplan.
- Fredning. Er huset fredet, kræver alle ændringer tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen.
- Byggetilladelse. En tilbygning udvider etagearealet og kræver tilladelse (BR18 §§ 5 og 7).
- Bebyggelsesprocent. Den udnyttede tagetage tæller med: arealet regnes i et vandret plan 1,50 m over gulvet (BR18 § 455, stk. 5). Kælderen medregnes ikke, hvor terrænet ligger mindre end 1,25 m under kælderloftet (§ 455, stk. 3). Regn efter i bebyggelsesprocent.
- Energi. Selve tilbygningen skal opfylde kravene for nye tilbygninger, fx U-værdi 0,15 W/m²K for ydervægge i opvarmede rum (BR18 bilag 2, tabel 2). Det gamle hus skal ikke opfylde dem.
Prisen
En tilbygning til en murermestervilla koster det samme pr. kvm som andre tilbygninger, cirka 20.000 til 25.000 kr. inkl. moms ifølge Bolius, Home og tegnestuen Peter Fyllgraf. Valgene ovenfor kan trække op: naturskifer er dyrt, og store glaspartier og vinkler koster mere. Regn dit eget overslag i prisberegneren, og find flere guides under tilbygning.
Kilder
Hentet og læst af Redaktionen på tilbygningraad.dk. Senest gennemgået 1. oktober 2026.
- Peter Fyllgraf: Hvad koster en tilbygning i 2026? (læst 5. oktober 2026)
- Bolius: Bliv klogere på murermestervillaen (ajourført 13. marts 2025)
- Bolius: Bliv klogere på 1950'ernes murermestervilla (ajourført 15. maj 2025)
- Bolius: Tilbygninger i træ, mursten og meget mere (ajourført 6. juni 2023)
- Bolius: Så meget koster det at bygge til (ajourført 6. juli 2021)
- Bolius: Alt du skal vide om lokalplaner (ajourført 20. november 2023)
- BR18 §§ 453 til 458 om beregningsregler for etageareal
